Den dokumentariske roman ”Anna og Ruth" skrevet af Linda Lassen, følger den dødsdømte kollaboratør Anna Lorenzen og fængselspræsten Ruth Vermehren, der mødes, da førstnævnte afventer sin dom efter befrielsen i 1945.

Ét spor i romanen fortæller bl.a. om livet i fængslet, hvor Anna, der mistede en arm under tilfangetagelsen, egentlig mest ser frem til en dødsdom. Hendes kæreste Jørgen, der i fængslet bliver hendes mand, var leder af Lorenzen-gruppen, en gruppe der opererede under HIPO.

Han blev dødsdømt og fik eksekveret sin straf i 1949.

Vi hører vi om soning, fornægtelse, fortrydelse og om de overvejelser, der førte til de valg, som Anna traf. Vi hører om flere af de mennesker, der af forskellige årsager valgte samarbejdet med tyskerne under krigen.

Vi hører om den hårdhændede behandling, som fx fængselspersonalet udsætter Anna og hendes ligesindede for, vi får indblik i retslægen tilgang til fangerne, da han skal klarlægge, om de er egnet til straf.

Anna bliver løsladt 10 år efter at hendes dødsdom er blevet ændret til livstid. I hendes tid efter fængslet går hun aktivt ind i humanistisk arbejde i Tyskland hvor hun bosatte sig.

Ruth, romanens anden hovedperson, er ansat som præst i fængslet. Hun bliver en sjælesørger og, med tiden, også en ven for Anna.

Ruth Vermehren er, af helt andre årsager end Anna, en interessant historisk person.

Hendes historie er ikke plettet af blod, vanære og forræderi, tværtimod. 

Hun er først og fremmest "kendt" for at være blandt de første 3 kvinder, der bliver præsteordineret i Danmark, efter mange års kamp imod et konservativt indstillet system.

Ruths historie i romanen er præget af kampen for at blive præst, omkring uretfærdighed i den mandsdominerede verden. Men vi får også nogle interessante historier om hendes personlige forhold til familie og venner, hvor Bodil og Hal Koch indgår i kredsen.

Beskrivelserne af dagligdagslivet, i barndom, ungdom og alderdom, er for begge kvinders vedkommende ganske interessante. Det er, som det ofte er, tilfældigheder der gør, at deres livsrejse går i så forskellige retninger.

Romanen er en lettilgængelig historisk roman og man skal med denne type roman acceptere de friheder, der tages i forhold til virkelighedens verden. Hvor meget er historisk korrekt og hvor meget er kunstnerisk frihed? Det er måske lidt (for?) svært at skelne i dette tilfælde...

Kan man acceptere det, så er det en ganske interessant fortælling, der er nem at gå til med korte kapitler, hvor fokus skifter mellem de 2 kvinders livsforløb.

Har du også lyst til at blive Ugens Anmelder, så skriv til bibliotekerne@vordingborg.dk