Ugens anmelder er Stine Grabas
Af Redaktionen
Stine anmelder "Øjne som mine"
Stine er Bibliotekar og det er hende, der skriver de altid informative og hyggelige nyhedsbreve fra Vordingborg Bibliotekerne.
Skulle du også have lyst til at modtage et månedligt nyhedsbrev fra os, hvor du kan holde dig opdateret på nogle af vores mange arrangementer, så skriv til os.
"Øjne som mine" af Sheena Kamal.
Nora har gennem de sidste 15 år frygtet denne dag.
Den dag, hvor adoptivforældrene til Noras datter kontakter hende og beder om hjælp.
Deres datter Bonnie er stukket af hjemmefra, men da det ikke er første gang, gør politiet ikke yderligere.
Som tidligere alkoholiker kender Nora til alt om at leve på gaden og gør alt for at finde Bonnie. Hun stoler ikke på autoriteterne og tager sagen i egen hånd.
Pinslen fra dengang for 15 år siden, hvor Nora blev voldtaget, tæsket og efterladt i grøften knapt i live, dukker frem igen. Noget tyder på, at bortførelsen af Bonnie hænger sammen med dengang.
Eftersøgningen viser et spind af konspirationsteorier, som Nora må manøvrere sig igennem. Med hendes snilde og sans for sandhed og løgne bliver det en hæsblæsende rejse og kamp for at redde en datter, hun aldrig har ønsket sig.
En rigtig pageturner af en roman med en lidt dyster noir stemning. I starten troede jeg, at hovedpersonen var en mand grundet sproget i bogen.
Der er spænding, løgne og samme fanden i voldskhed, som vi finder hos Lisbeth Salander.
Man skal ikke være sart med blodige beskrivelser, for dem er der en del af.
Har du også lyst til at blive Ugens Anmelder, så skriv til bibliotekerne@vordingborg.dk