Få mest muligt ud af Google og din Gmail-konto.

""
Bruger du kun din Gmail til e-mails? Så går du glip af en masse smarte værktøjer, der kan gøre din hverdag nemmere. Google tilbyder op til flere gratis programmer, der kan erstatte dyre softwarepakker som Microsoft Office – og du behøver ikke installere noget.
Dato
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis med billet: Gratis
Adresse

Sydhavnsvej 6
4760 Vordingborg
Danmark

Dette kursus er for begyndere, der gerne vil lære, hvordan de kan skrive dokumenter, lave regneark, holde styr på aftaler og sikre automatisk backup af deres filer – alt sammen med Google.

På kurset gennemgår foredragsholder Ole Madsen de vigtigste funktioner, så du får en grundlæggende forståelse af, hvordan du kan bruge:

Google Docs, Regneark & Slides – Nemme alternativer til Word, Excel og PowerPoint, hvor du aldrig mister dit arbejde, da alt gemmes automatisk.

Google Drive – Sikker opbevaring af dine filer i skyen, så du altid har en backup og kan få adgang fra enhver enhed.

Google Kalender – Hold styr på aftaler, og del din kalender med andre, så planlægning bliver lettere.

Google Keep & Opgaver – Skriv noter og to-do-lister, der altid er synkroniserede på tværs af din computer og mobil.

Google Forms – Opret spørgeskemaer, tilmeldingsformularer og undersøgelser med få klik.

Google Meet – Afhold gratis videomøder uden at installere ekstra programmer.

Deling og samarbejde – Del dokumenter og mapper med andre, så I kan arbejde sammen i realtid uden at sende e-mails frem og tilbage.

Kurset kræver ingen forudgående viden – vi tager det helt fra bunden. Så hvis du gerne vil lære at bruge Google smartere, er dette kurset for dig. Kurset afholdes i salen på 1. sal. 

Arrangementet er gratis, men husk at hente en billet på vorbib.dk eller på biblioteket.