
Tags
Nyheder- Dato
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Billet: 120 DKK
- Bibliotek
- Møn Bibliotek & Borgerservice
- Adresse
-
Møllebrøndstræde 12
4780 Stege
Danmark
Det er næppe muligt at overvurdere den betydning amerikanske Robert A. Zimmermann – alias Bob Dylan – har haft for populærmusikken de seneste tres år. Det var Dylan, som med pladerne “Bringing it All Back Home” og “Highway 61 Revisited” i ’65 viste, at rockens simple formsprog kunne kombineres med vildtvoksende, billedrige og intellektuelt udfordrende tekster – og hverken rockmusikken eller litteraturen har aldrig været den samme siden.
Siden har Dylan udgivet knap tredive studieplader, inklusive et kreativt klimaks i midten af halvfjerdserne. Sidstnævnte vil være blandt nedslagspunkterne, når der inviteres på et strejftog i Dylans enestående værk og karriere. Og så skal vi naturligvis tale om livekunstneren Dylan, som har besøgt Danmarks utallige gange gennem den lange karriere – og som Espen Strunk har fulgt tæt de sidste tre årtier. Foredragsholder Espen Strunk er uddannet cand.mag. i litteraturhistorie og har gennem en årrække arbejdet som musikjournalist og forfatter.
Arrangeres i samarbejde med Vordingborg Folkeuniversitet.
Billetsalg
Vordingborg Bibliotekerne benytter leverandøren Place2book til salg af billetter, hvilket betyder, at dine personoplysninger registreres hos Place2book.
Vil du vide mere om deres privatlivspolitik inden du køber billetter, kan du læse privatlivspolitikken her persondata.