Du har nu adgang til det Kgl. Biblioteks DR-arkiv
Af Redaktionen
Du har nu mulighed for at få adgang til Danmarks Radios Arkiver. Arkivet dækker perioden 2006 og frem; dog har de nyeste udsendelser en karenstid, men der bliver løbende uploadet fra DRs arkiver.
Du har mulighed for at søge på bestemte radio- og tv-udsendelser og høre eller gense dem derhjemme. Gå ind og find Bamse og Kylling til børnene og gense tv-serier som Arvingerne og Rejseholdet. Ønsker du at genhøre Mads og Monopolet, så er dette også en mulighed.
Via Det Kgl. Bibliotek er der stadig adgang til mange andre specialsamlinger. Du vil bl.a. kunne få adgang til billeder, David Simonsens brevsamling, tekster fra flere asiatiske lande, håndskrevne tekster fra Europa og Amerika, partiprogrammer fra de danske politiske partier, forskellige samlinger af sjældne bøger og varehuskataloger.
Det Kongelige Bibliotek giver dig mange mulighed for at dykke ned i den danske kulturarv.
Gå direkte ind på det Kgl. Biblioteks DR-arkiv her.